Webshoppen er lukket

Hvorfor navnet Chrums?

Hvorfor navnet Chrums?
Navnet Chrums, hvad kommer det egentlig af? Jo, det skal jeg fortælle dig her: Da jeg var lille havde jeg en mormor og en pap-morfar som boede i Kbh. Vi boede selv i jylland, Hammel - for at være helt præcis. Men ja, vi var ofte på besøg i Kbh. og når vi var, så elskede jeg at komme med min pap-morfar til bageren om morgenen. De havde sådan nogle små sukker-figurer der var formet som små hoveder, og jeg fik altid lov at få nogle af dem. Jeg var i himlen! Når vi skulle afsted spurgte min pap-morfar mig altid hvilket rundstykke jeg skulle have, og det gjorde han nok i virkeligheden fordi han elskede at høre mig sige det. Jeg skulle nemlig have en rynkedunner med krummer på, også det man kalder et rundstykke med birkes, men det va lidt for svært for tungen af forme de ord helt korrekt. Da jeg fik ideen til virksomheden, havde jeg først besluttet at den skulle hedde “med krummer på” - men efter jeg havde smagt lidt på det, i et stykke tid, synes jeg der var en lidt forkert klang til det navn, og det fortalte jo heller ikke rigtigt hvad det var som virksomheden står for. Derfor udviklede jeg lidt på det. Det var vigtigt for mig, at temaet om at høre sammen, var med i brandets navn. Og samtidigt med, at være tæt på min egen barndom, kunne jeg se en sammenhæng i krummerne. De er en del af min barndom, men i overført betydning er de også en del af alle os forældre, for krummerne er vores børn. Og dem hører vi sammen med. Så det blev ret hurtigt det so virksomheden skulle hedde, simpelthen krummer! Med fare for at lede tankerne hen på den nye krummerne film, synes jeg det skulle tages til et internationalt niveau, nemlig navnet Chrums.
Samtidigt kunne jeg også godt lide, at det blev på engelsk, det hele blev lige lidt mere voksent, hvilket jeg synes gav rigtig god mening.
Jeg er klar over, at krummer på engelsk staves Crumbs - men jeg synes det der b ødelagde mit logo, så jeg tog mig den kunstneriske frihed, at lave en kreativ stavemåde og på den måde kom Chrums - we belong together til verden.
Og i dag kunne det jo bare slet ikke være anderledes. Jeg elsker navnet og synes det passer rigtig godt til den værdi jeg gerne vil lægge i det.
Det håber jeg også i synes! Tak fordi i vil være en del af det her univers, og tak fordi i giver mig lov til at have det! Kærlig hilsen Trine, Chrums - we belong together