Webshoppen er lukket

SNURK tøj brandpræsentation

SNURK tøj brandpræsentation

Brandpræsentation SNURK

Da størstedelen af mine brands ikke er kendte i Danmark i forvejen, synes jeg det er på sin plads at fortælle jer lidt om hvert enkelt af dem. I dag skal i høre lidt om SNURK. SNURK er startet af dette ægtepar fra Holland. Mærket er oprindeligt startet for at sætte fokus på hjemløse i Holland og samle penge ind til at hjælpe dem der bor på gaden. Planen var at designe sengetøj med print på, som lignede papkasser, som symbol på, at det er det de hjemløse bruger som dyner, og så sælge det, for at samle penge ind til at give hjemløse i Holland en bedre tilværelse. Derfra tog SNURK fart og deres mission blev at skabe moderne tøj, sengetøj og tekstiler til voksne og børn, men med et sjovt twist, som giver kunderne mulighed for at vise personlighed med det de iklæder sig. Alle designs er inspireret af børns legende fantasi og tilsat lidt kant fra deres dygtige designhold. På den måde henvender SNURK sig både til voksne og børn, men nok mest til de af os, som har et legenbarn gemt i maven. Alt SNURK blive produceret i Portugal af en enkelt leverandør, på den måde har de et tæt samarbejde og brandet bliver personligt helt fra begyndelsen til slutningen med et færdigt produkt. Alle materialer er 100% økologisk bomuld, som er GOTS certificeret. - hvilket er den mest strikse certificering indenfor bomuld. Dette betyder at GOTS certificeret bomuld er den allerbedste slags der findes på markedet, og derfor lig med rigtig god kvalitet. SNURK bruger ikke børnearbejde og går ind for fair trade i Portugal, hvilket også afspejler sig i den måde de arbejder med deres leverandør. Dette koster lidt mere, men til gengæld får man et ærligt produkt, som man kan bære med god samvittighed. Jeg håber i blev lidt klogere på SNURK, hvad de står for og hvorfor deres univers er så fedt! Jeg elsker det i hvert fald.

Kærlig hilsen Trine, Chrums - we belong together